Børnehuset Himmelblå

I Børnehuset Himmelblå i Dronninglund hopper de af glæde.

De har nemlig fået en donation fra Sparekassen Danmark Fonden Dronninglund 💰

Pengene har de brugt til noget, de længe har ønsket sig, nemlig en trampolin, der også kan bruges af kørestolsbrugere 🦽

Børnehuset Himmelblå rummer både almen- og specialbørnehave. Derfor er de glade for, at alle børnene nu har mulighed for at bruge legepladsens trampoliner 💚

Trampolinen er dog ikke kun sjov og ballade, men også et redskab, hvor børnene kan træne deres motorik 💪🤸

Trampolinen blev officielt indviet af Villy Sørensen, der er formand for Sparekassen Danmark Fonden Dronninglund.

Her demonstrerede pædagog Sofie Mølgaard Nielsen og et af børnehavebørnene, hvordan den skal bruges 🦘

Vi ønsker alle børnene i Børnehuset Himmelblå mange sjove hoppestunder 👐